Nordic Dispatcher til Miele A/S i Glostrup
Har du flair for at ”flytte brikker” og har du ”is i maven”? Ønsker du at sidde i en afdeling med daglig kontakt til andre dele af organisationen? Så er du måske den person, vi leder efter!
Har du flair for at ”flytte brikker” og har du ”is i maven”? Kan du holde hovedet koldt i et travlt miljø og samtidig sikre optimering? Kan du hurtigt tilegne dig systemindsigt og mestrer du komplekse processer? Er du engageret og kan arbejde selvstændigt med mange bolde i luften? Ønsker du at sidde i en afdeling med daglig kontakt til andre dele af organisationen? Så er du måske den person, vi leder efter.
Stillingen
Som Dispatcher / Tur-planlægger i Nordic Service Business Support teamet kommer du fortrinsvis til at have daglig kontakt til vores teknikere, men også øvrige kollegaer i firmaet. Ligeledes vil rollen på lidt længere sigt også involvere telefonisk kundekontakt. Hovedopgaven består i planlægning af servicebesøg. Dagligdagen forudsætter et solidt overblik, problemløsning og håndtering af akutte og komplekse situationer. Der er til Dispatcher-funktionen ligeledes tilknyttet en række administrative opgaver. Kommunikationsværktøjerne spænder over bl.a. telefon, mails og chat. Du kan forvente at få en grundig introduktion til opgaverne.
Din profil
Da du i din hverdag er i kontakt med kollegaer på alle niveauer, er det vigtigt, at du har et godt drive, en logisk tankegang, og gode kommunikationsevner i såvel skrift som tale, og også besidder evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker i de nordiske lande. Du tager ansvar for dine opgaver, der løses professionelt og med høj kvalitet. Samtidig forventes du at forholde dig kritisk til processer, opgaver, systemer m.v. med sigte på løbende optimering af disse. Forudgående kendskab til SAP, planlægningsværktøjer og/eller kørselsplanlægning anses for en klar fordel, men er ikke et krav. Derudover forventer vi, at du behersker engelsk, som er vores koncernsprog.
Vi tilbyder
Selvstændigt og alsidigt arbejde i et dynamisk nordisk miljø med gode ansættelsesforhold, et godt arbejdsmiljø og muligheder for udvikling i jobbet.
Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 08.00-16.00 og fredag kl. 08.00-15.30. Der vil dog typisk være 1-2 vagter ugentligt hvor man møder kl. 07.30, i aftalt turnus med øvrigt team.
Send din ansøgning med CV via linket nedenfor hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og opslaget nedtages når stillingen er besat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Linda Roth, Head of Service Business Support på Linda.roth@miele.com
Om Miele
Miele producerer og sælger hvidevarer af topkvalitet til både det private og professionelle segment, og varemærket er kendt af brugere over hele verden. Det danske selskab Miele A/S, som beskæftiger ca. 200 medarbejdere, leverer et fuldt program af hvidevarer til det moderne hjem og til erhvervskunder, og produkterne er kendt som markedets bedste.
- Afdeling
- Service
- Rolle
- Dispatcher
- Placeringer
- Miele Glostrup
- Fjernarbejde: Status
- Hybrid
Nordic Dispatcher til Miele A/S i Glostrup
Har du flair for at ”flytte brikker” og har du ”is i maven”? Ønsker du at sidde i en afdeling med daglig kontakt til andre dele af organisationen? Så er du måske den person, vi leder efter!
Indlæser ansøgningsskema